Om mig
Formidling i centrum
Monica Schmidt Andersen er uddannet blokfløjtenist fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense med debutkoncert fra solistklassen i 2016. Samme år vandt hun 1. prisen i Nordhorn Internationale Soloblokfløjtekonkurrence i Tyskland. Som en del af sin uddannelse har hun studeret på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.
Hun har desuden en master i Psykologi for Musikere fra Sheffield Universitet i England, hvor hun har studeret psykologien bag en god performance både for den udøvende og den lyttende.
Allerede som studerende og efter debutkoncerten fra solistklassen, har hun drevet og været kunstnerisk leder for flere ensembler og projekter, som er med til at skubbe til traditionerne og udvide rammerne for hvor den klassiske musik kan bevæge sig hen. Det har resulteret i mange spændende internationale projekter, turnéer og udgivelser.
Monica modtog i 2018 og 2019 et arbejdsstipendium fra Konstnärsnämnden i Sverige og har desuden modtaget legater fra bl.a. Odd Fellow Logen, Overlæge Finn Jensen og hustru Kirsten Finn Jensens Fond, Idella fonden, Dansk Musiker Forbund og til arbejdet med ny kompositionsmusik samt projekter fra Statens Kunstfond, Musikrådet, Kodas kollektive båndsmidler samt Dansk Komponistforening.
I 2016 startede hun Performatorium, hvor hun vejleder og holder forelæsninger og workshops om mentaltræning og performance.
Udvalgte projekter/koncerter 2015-2019
2020-2022 – “Sonateland” – LMS turnéer med Tanzi & Manzi (DK)
2019 – Mirage in Space med Trio Nebula med astrofysiker Anja C. Andersen (SE/NL/DK)
2019 – HCA festivals med Dual Aura (DK)
2019 – Nomineret til en svensk Grammis med The Nordic Baroque Band for årets klassisk udgivelse (SE)
2018 – Åbningskoncert til The International School of Improvisation (IT)
2018 – ”Hr. Oluf” formidlingsprojekt til skoler og Europæisk Middelalderfestival i Horsens Krydsfelt/Historicum/Kulturagenten (DK)
2018 – ”Sonateland” – turné med Tanzi & Manzi på de danske asylcentre (DK)
2017/2018/2019 – ”Traveller’s tales” – turné med Dual Aura (DK/SE/GE/IT/AU)
2017 – Koncert på Tycho Brahe Planetariet i København – Trio Nebula (DK)
2017 – ”Til Højbords med Reformationen” – koncertforedrag Krydsfelt/Historicum (DK)
2017 – ”Vägmärken” – The Nordic Baroque Band og tidl. vice FN generalsekretær Jan Eliasson i Stockholm (SE)
2016 – Observatorieturné med Trio Nebula med astrofysiker Anja C. Andersen (NL)
2016 – Solist med Ensemble Zimmermann (DK)
2016 – “Döden” – The Nordic Baroque Band og skuespiller Alexandra Rapaport (SE)
2016 – Solist med SDMK kammerorkester til Odd Fellow koncert (DK)
2016 – Debutkoncert fra solistklassen med koncerten ”Get Inspired” (DK/SE)
2015/2016 – Fredagsmystik – koncertserie med 6 koncerter i Stockholm – The Nordic Baroque Band (SE)
2015-2016 – Forestillingerne: ”Varulv” og ”Fortælleren” til H. C. Andersen Festivals (DK)
2015 – Ny musik til børn – projekt med Trio Nebula (NL)